Mandag 25. juli 2016
God start for den nye senior-træner.
Efter mange år som træner for Skovsgaard Boldklubs herrer, har Andreas Overgaard valgt at stoppe pga. tidspres.

Den tidligere spiller, Kaj Brander, har overtaget posten resten af 2016 indtil der findes en mere permanent løsning.

Efter 14 dage på posten har den nye træner præsteret at vinde to sommer-turneringer. Først Sparekassen Vendsyssel Cup i Arentsminde og derefter blev SB kåret som Han Herred Mester 2016 ved Tranums byfest.

En flot opstart til efterårs-sæsonen, hvor holdet forventes at kunne ende i bedste halvdel af serie 3 puljen.